Er du på Folkemødet på Bornholm i år, bliver der mulighed for at overvære en høring om civilsamfundets kulturelle foreninger og deres placering i kulturpolitikken.

Det Frivillige Kulturelle Samråd, Folkemødet BornholmDFKS - paraplyen over 9 landsorganisationer på det frivillige kulturelle område (herunder Kulturelle Samråd i Danmark), hvor frivillige organiserer, koordinerer, arrangerer og skaber rammer for kulturen - er sammen med Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, AKKS, der repræsenterer 20 amatørorganisationer, arrangør af høringen “Hvad vil vi med den frivillige kultur i Danmark”. På mødet vil professionelle kulturpersoner og politikere debatterer værdien af den frivillige kultur og amatørkulturen og sætte fokus på værdien af og forholdene for det store frivillige kulturelle engagement i Danmark.
Arrangementet foregår i Dansk Folkeoplysnings Telt på Cirkuspladsen lørdag den 17. juni fra 11.50 – 12.50.

Deltagere i debatten er politikerne Jane Jegind (V), Leif Mikkelsen (LA), Merete Scheelsbeck (C), Søren Søndergaard (E) og Carl Christian Ebbesen (DF). Fra kulturområdet er det Lars Salling, landsformand for Danmarks Teaterforeninger, Nils M. Jensen, direktør i Organisationen Danske Museer, violinist Marianne Granvig, Granvig Artists og musiker samt tidl. leder og producent for ensemblerne Concerto Copenhagen og Ars Nova Copenhagen, Michael Christensen. Moderator er Tom Ahlberg, tidl. skole- og kulturborgmester i København.

Facebook