DOKK1Kulturelle Samråd i Danmarks Kulturkonference 2017 finder sted den 22. - 24 september i Aarhus i samarbejde med Samrådet for Amatørkultur. Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 2017, og det vil naturligvis smitte af på konferencen. Fredag aften skal vi således høre om, hvad der sker kulturelt i Aarhus lige nu, og desuden vil et panel af kulturpolitikere vil drøfte, hvad kulturhovedstaden betyder for kulturen og for det kulturelle foreningsliv.
Der vil også blive rig lejlighed til at stifte bekendtskab med byens kulturelle fyrtårne - både det nye bibliotek og multihus, DOKK1, der er beliggende ved havnefronten, Den Gamle by og Moesgaard Museum. På de to sidstnævnte steder vil man bl.a. kunne høre om den unikke måde, historien bliver formidlet på. En del af konferencen vil desuden finde sted på Godsbanen, der er et af byens kulturelle værksteder.

Velkommen til Aarhus!

Program

Praktiske oplysninger

Tilmelding

Facebook