Kulturpas Køge 019Pilotprojektet ”Kulturpas” løber af stablen i Køge i forbindelse med den nye folkeskolereform. Samarbejdet mellem de frivillige kulturelle foreninger og skolerne skal styrke elevernes faglige udvikling og vise dem, at der er mennesker, der besidder andre ekspertiser, som kan byde ind med ”noget andet” gennem en ”anden” faglighed.

I forbindelse med Køge Kommunes opfordring til foreningerne om at lave samarbejdsprojekter med ”den åbne skole”, formulerede Kulturelt Samråd Køge nogle ideer til en kulturpasordning. For hver kulturel aktivitet klassen deltager i, får eleverne et stempel i deres kulturpas, og den klasse, der ved projektperiodens udløb har flest stempler, vinder en teateroplevelse. Aktiviteterne tager udgangspunkt i de pågældende foreningers kompetenceområder. Foreningerne og de læringsforløb, som tilbydes, kan understøtte elevernes udvikling og trivsel og være med til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Gennem mødet med foreningerne skabes der sammenhæng mellem det, eleverne lærer i den åbne skole og den generelle læring.

GUIDE logo cmyk large

EU flag LLP EN-011 

 

 

Læringsforløb

Kulturpasordningen er i opstartsfasen, hvor skoler og foreninger mødes og forventningsafstemmer. Derfor er projektet et læringsforløb for alle – også for foreningerne, som skal lære skolernes hverdag at kende og se deres egne forcer i forhold til den åbne skole. Foreningerne kommer også til at lære ved at se på egne aktiviteter gennem mødet med børn og unge. Den vigtigste opgave er at skabe kontakten mellem skolerne og de kulturelle aktører. Det handler grundlæggende om at få de to verdener til at mødes og tale samme sprog. Kulturelle Samråd i Danmark mener, der kan komme mange nye samarbejder i stand, når skoleverdenen og foreningsverdenen mødes.

Et øget kendskab til de muligheder, der er i det lokale fritids- og foreningsliv, kan give børn og unge, som normalt ikke gør brug af foreningslivet, mulighed for at deltage aktivt og møde kunst og kultur. Og da det er planen også at inddrage elevernes forældre og bedsteforældre som deltagere i projektet, spredes kunst og kultur på den måde ud til en større del af befolkningen og kan dermed på sigt få flere med i det kulturelle foreningsliv, ligesom det i højere grad kan åbne foreningerne mod det omgivende samfund.

Strukturen

Ved at indgå konkrete aftaler kan rammerne for samarbejdet struktureres. Da der i den nye skolelov ikke er en klar definition af samarbejdets karakter og rammer, men blot skrevet, at kommunerne er forpligtet til at samarbejde med foreningslivet, kan den enkelte forening selv være med til at definere, hvordan og inden for hvilke rammer samarbejdet skal bygges op. De enkelte forløb dokumenteres af klassen gennem skrift, foto, film, maleri eller hvad der passer til det givne projekt, og præsenteres ved et fælles afslutningsarrangement i Ejby Medborgerhus den 21. november 2014

Vi er tidligt ude

Kulturelle Samråd i Danmark mener, at de lokale kulturelle ressourcer kan bidrage positivt til den åbne skole, og at der i de kulturelle samråd og foreninger, der deltager i pilotprojekterne i både Køge og Halsnæs, er en ekstrem fleksibilitet og vilje til at møde skolerne. En udfordring i de to pilotprojekter har været at få lærerne i tale og få dem til at deltage i møderne, da de har været travlt optaget af implementeringen af skolereformen og de daglige ændringer, det medfører. Vi er, fra flere sider, blevet mødt med spørgsmålet, om ikke vi er sent ude i forhold til planlægning og opbygning af relationer mellem skoler og foreninger. Faktisk mener vi, at vi er tidligt ude, da det vil tage nogen tid for skolerne at finde den endelige form og finde overskud til at indgå i konkrete samarbejder. En reform i dette omfang bliver ikke implementeret fra dag til dag, så hvis foreningerne kan have ”lidt tålmodighed i forhold til skolerne”, som udviklingskonsulent i Køge, Julie Katlev, udtrykker det, vil skolerne gerne være med. Hun gav på et seminar afholdt i september 2014 udtryk for, at det er et spørgsmål om tid, og at skolerne på sigt nok skal få de to verdener til at mødes og finde fælles fodslag.

Et positivt biprodukt af arbejdsseminaret i Køge var, at lærerne ikke kun mødte foreningerne, men også mødte hinanden på tværs af skoler og fik lavet aftaler om, at flere skoler etablerede samarbejde med samme forening.

Facebook

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

captcha