Kulturmdet 2013Under overskriften ”Samtale og Oplevelse” samledes en lang række kulturpersonligheder, politikere, kunstnere, presfolk m.fl. til Kulturmødet på Mors den 21. – 23. august 2014.

I programmet til Kulturmødet lød opfordringen ”Kom og vær med til en kvalificeret og dybdegående samtale om kunstens og kulturens vilkår og muligheder, om deres betydning for udvikling og vækst og deres betydning for os alle.” Denne opfordring havde mange reageret på, men man kunne også konstatere, at nogle områder inden for kunst og kultur ikke var repræsenteret, ligesom man måtte konstatere, at civilsamfundets kunstneriske og kulturelle grupperinger heller ikke i år var kommet helt ind i varmen.

Debatterne lanceredes som samtaler, og der blev i programmet i høj grad lagt op til dialog med publikum. Men desværre kom konceptet ikke til at fungere i praksis. I salen sad kulturpinger og repræsentanter for kulturens interesseorganisationer og kulturinstitutioner - og det var dem, der rakte hånden i vejret, når der blev inviteret til spørgsmål fra salen.

 

Scenariet var, at der blev stillet et spørgsmål fra salen, som efterfølgende blev besvaret, og så gik man videre til næste spørgsmål eller emne. Og med lange spørgsmål, der ofte var af intern kulturadministrativ art, samt lange svar, var der ikke tid til at nå i dybden med de mere generelle kulturpolitiske spørgsmål. Derfor blev der hverken debat eller diskussion ud over scenen og derved forsvandt noget af det folkelige.

For der var fyldt godt op på stolerækkerne af lokale folk, som var kommet for at se de kendte og overvære en debat om kulturen, og det bekræfter, at der er interesse for at diskutere kulturen. Men når det folkelige mest kom til udtryk i tilstedeværelse af folk, skulle man måske fremover tænke i en kortere vej fra menigmand til oplægsholder? Det kan fx være ved at arbejde med andre former for samtalefora såsom rundbordsdiskussioner og lignende. Man kan også overveje emnernes relevans for den almene borger.

Hvor er de frivillige kulturelle foreninger i debatten

En ting var den manglende folkelighed, en anden ting den meget ringe vægtning af de kulturelle frivillige og amatørerne, som på Kulturmødet bliver ganske stedmoderligt behandlet. Både Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, AKKS, og Kulturelle Samråd i Danmark fik på Kulturmødet 2013 efter meget benarbejde tilkæmpet sig en mulighed for at lave et arrangement, hvor områderne blev debatteret. Men det viste sig på dagen, at mødet alligevel ikke lod sig gennemføre, bl.a. pga. af møder med kendisser i den store sal, der tiltrak sig større opmærksomhed, og fordi arrangementer med musik på pladsen umuliggjorde det. Arrangørerne mente åbenbart ikke, at indholdet var så interessant, at det skulle debatteres i ”primetime” fra hovedscenen. I år måtte de to organisationer så atter presse på for at få en plads til en debat eller en ”samtale”, som det hed. Og også i år blev de to organisationers arrangementer lagt om lørdagen, hvor der samtidig var en samtale om et professionelt område i salen. Det betød henholdsvis 15 og 16 deltagere til arrangementerne, der ydermere lå på samme tidspunkt, så man ikke kunne nå dem begge. Og godt nok handlede Kulturelle Samråd i Danmarks arrangement om frivillighed, men arten af frivillighed var ikke defineret, og arrangementet var derfor præget af de sociale frivillige, uden at kulturen kom til orde i noget oplæg.

Af og med folket

Så taget i betragtning, at ¾ mio. personer er aktive i det kulturelle foreningsliv som amatør eller frivillig, og at Kulturmødet bryster sig af at være folkeligt, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er plads i samtalerne til den kultur, som er af og med ”folket”. Det vil styrke området, hvis samtalerne om professionel kunst, kulturinstitutionerne, det frivillige kulturelle foreningsliv og amatørerne blev ligestillet, især da de to sidstnævnte repræsenterer så stor en del af befolkningen. Rigtig mange mennesker går ikke kun i de etablerede teatre, museer eller koncerter, men engagerer sig som frivillige i kulturformidlende foreninger eller dyrker musik og teater som amatør. Derfor bør området også være en del af den kulturpolitik, der kommer til debat på møder som dette.

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (Alternativet) kom i debatten ”Hvad kan politikerne gøre for kulturen?” med en vigtig pointe. Nemlig den, at det ikke kun drejer sig om støttekroner og økonomi, men også om, at politikerne skal melde klart ud, at kunst og kultur er vigtig.

Dette skal ikke kun gælde på det professionelle område, men også på det frivillige kulturelle område og inden for amatørkunsten. Det vil være en begyndelse med politisk anerkendelse af amatørerne og af de frivillige kulturelle foreninger, der organiserer, koordinerer, formidler og i det hele taget skaber rammerne for, at der kan opleves et bredt spektrum af kulturelle tilbud rundt omkring i landet. Tænk hvis politikerne, både under kulturmødet og i hverdagen, turde bevæge sig op på et metaplan og diskutere kunstens og kulturens virkelige ”vilkår og muligheder” og være ambitiøse på kulturens vegne.

Facebook