IMG 0197"Hvorfor er det frivillige kulturelle område ikke en del af kulturpolitikken" var det spørgsmål, tre politikere blev stillet på Kulturelle Samråd i Danmarks og Det Frivillige Kulturelle Foreningsnetværks debatarrangement på Folkemødet 2014 på Bornholm. 

Det skortede hos de tre politikere - Troels Ravn, MF, Socialdemokraterne, Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten og Carl Christian Ebbesen, Københavns kultur- og fritidsborgmester, Dansk Folkeparti – ikke på ros til de frivillige, men der var ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor man ikke tilgodeser området kulturpolitisk fra statslig side.

 

Der blev talt rigtigt meget om vigtigheden af at have frivillige, men der var fra de tre oplægsholderes side ikke rigtigt styr på de forskellige former for frivillighed. Så de, der går til hånde til fx Melodi Grand Prix eller på Roskilde Festivalen, og de frivillige, der - ofte gemmen mange år - er organiseret i kulturelle foreninger, og som formidler og arrangerer inden for teater, musik, kunst, museer, litteratur osv. med professionelle kunstnere og i kulturinstitutionerne (eventsfrivillige, som ordstyrer Tom Ahlberg kaldte det) blev nævnt i flæng og uden bevidsthed om forskellen hos oplægsholderne.
På en kommentar fra salen om, at kommunerne ikke skal tro, at de med de frivillige blot får gratis arbejdskraft, svarede Troels Ravn, at politikerens opgave i forhold til de frivillige er at sørge for, at deres kompetencer bliver synliggjort, og at bureaukratiet bliver begrænset, men at de frivillige ikke kan inddrages i forhold til arbejdsnormer. Han understregede dog samtidig, at det er vigtigt at uddanne de frivillige.
Jørgen Arbo-Bæhr mente, at det kulturelle foreningsliv kan være med til at bryde den negative sociale arv ved i højere grad at få børn og unge til at deltage i kulturen. Derudover mente han, at de kommunale institutioner må være klar til at modtage de frivillige.

En slags § 18 til kultur
Fra salen blev det nævnt, at der er asymmetri i politikken, når det drejer sig om idræt og kultur, og at politikerne på Christiansborg burde arbejde for fastere rammer for det kulturelle område. Det kunne fx være at lave en ordning med en slags § 18 midler til de kulturelle foreninger. Det var et forslag, der vandt genklang hos samtlige tre medlemmer af debatpanelet. Her var der enighed om, at der skulle sikres gode kommunale rammer til det frivillige kulturelle område, og at man måske skulle se på, om der skulle laves en § 18 pulje til området.
Carl Christian Ebbesen nævnte, at problemet i kommunerne også er, at mange puljer hvert år løber ud, så man ikke kan bygge noget langvarigt på dem. Han mente, at man alt for meget har koblet kommuner og foreningsliv sammen, og at det derfor er godt, at der nu er dannet et netværk af landsforeninger inden for det frivillige kulturelle område.
Mulighederne for foreningslivet i skolereformen blev også berørt under debatten, som fx hvordan man sikrer, at samarbejdet bliver reelt. Alle tre oplægsholdere var enige om, at der er en mangfoldighed af muligheder i den understøttende undervisning, men at den enkelte forening selv skal byde ind. Det blev dog fra salen nævnt, at der også i forbindelse med folkeskolereformen er store forskelle på idræt og kultur, bl.a. fordi idrætten har pengestærke landsorganisationer, hvilket der kunne ændres på, hvis man på området havde en national politik, der tilgodeså også det frivillige kulturelle netværk. Det var alle tre oplægsholdere i noget omfang enige i.

§ 18 er den paragraf i Lov om social service, hvorefter kommunerne skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde.

Facebook