Med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, lægges der op til et udvidet forpligtende samarbejde med det omkringliggende samfund – herunder også foreningslivet. Skolerne kan tilrettelægge læringsforløb i samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv med det mål at bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden.

Med folkeskolereformen skal skolerne i langt højere grad end tidligere åbne sig op mod det omgivende samfund og det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv. Det betyder, at skolerne kan samarbejde med foreninger om projekter og undervisningsforløb af forskellig karakter. Skolerne skal sørge for, at eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden og bliver en del af virkeligheden. Eleverne skal have forståelse for, hvad det er for et samfund, de er en del af. Ved at inddrage de frivillige foreninger kan man øge elevernes kendskab til de muligheder og tilbud, de er omgivet af i lokalsamfundet. Eleverne får dermed indblik i de ressourcer og muligheder, den enkelte forening rummer. For at skabe variation i skoledagen er det oplagt, at en større del af undervisningen lægges uden for skolen. Her kan de frivillige kulturelle foreninger spille en væsentlig rolle og bidrage med et kvalificeret udbud af aktiviteter.

Mål, rammer og organisering

I den kommende tid skal kommunerne drøfte mål, rammer og organisering af den åbne skole. Nogle kommuner tænker i netværk. Andre kommuner tænker konkret i læring i partnerskaber, hvor parterne bliver enige om, hvad undervisningen skal indeholde, og hvad alle parter får ud af det. Mens andre igen tænker i at udarbejde deciderede skabeloner for mål, indhold, aktiviteter, proces og opfølgning for partnerskaber. Det er en stor udfordring at åbne folkeskolen mod omverdenen og at omdefinere og bryde den generelle forståelse af skolen og dens virksomhed ned.

Den understøttende undervisning

Den understøttende undervisning kan bruges til at supplere og understøtte den teoretiske del af undervisningen. Den understøttende undervisning ligger ud over fagene og skal netop bruges til at koble teori og praksis. Derudover giver den mulighed for at inddrage eksterne samarbejdspartnere for at gøre undervisningen mere praksisorienteret. Den praktiske og anvendelsesorienterede undervisning giver eleverne mulighed for at se en sammenhæng mellem teorien i skolebøgerne og det samfund, de ellers færdes i. Det sætter elevernes faglige, sociale og alsidige kompetencer i spil. Derudover skal inddragelsen understøtte elevernes læring, kreativitet og evner og koble teori og praksis sammen. Det skal kort sagt være motiverende og sjovt at lære. I dette forløb bliver de kulturelle foreninger en vigtig medspiller. De kan nemlig undervise og understøtte elevernes teoretiske viden med praktiske opgaver og eksempler, som giver eleverne mulighed for at bruge et bredere udsnit af deres evner. De kulturelle foreninger kan vise eleverne alsidigheden inden for kunst og kultur, og voksne ildsjæles engagement viser børnene, at det kan være en personlig gevinst at engagere sig i det lokale kulturelle foreningsliv, hvad enten man interesserer sig for teater, musik, billedkunst, historie m.v.

Kompetencer og fagspecifik viden

De frivillige kulturelle foreninger kan være den samarbejdspartner, der understøtter det bredere undervisningsbegreb og give eleverne et større kendskab til kunst og kultur, som reformen af folkeskolen lægger op til. Kulturelle Samråd i Danmark er af den overbevisning, at foreningerne i det kulturelle felt har meget at byde ind med, og at de evner at formidle viden, indsigt og oplevelser. Aktiviteterne kan på forskellig vis supplere den traditionelle undervisning og bidrage til at understøtte målet om en mere varieret skoledag for eleverne. De frivillige i landets kulturelle foreninger besidder en række kompetencer og en fagspecifik viden, som kan indgå i både den almindelige og den understøttende undervisning og give eleverne en anden vinkel på stoffet. Selvom der har været meget kritik af skolereformen i den offentlige debat, gør det sig ikke gældende, når det drejer sig om de frivillige kulturelle foreningers øgede engagement og samarbejde. En ny undersøgelse fra Frivilligrådet viser, at 65 % af befolkningen bakker op om den nye folkeskoles øgede fokus på samarbejde med frivillige foreninger - eksempelvis kulturelle foreninger. Foreningernes præsentation af et fagspecifikt område eller emne som en del af undervisningen får dermed opbakning i befolkningen, ligesom frivillige foreningers samarbejde med folkeskolelærerne om undervisningen bliver godt modtaget. Opbakningen vil forhåbentlig stige i takt med, at lokale succeshistorier kommer frem i pressen, og når kendskabet til initiativernes fordele bliver kendt i den brede offentlighed.

Fokus på kultur

”Kultur og kreativitet styrkes i reformen” sagde kulturminister Marianne Jelved på årets Kulturmøde på Mors og forsatte: ”Skolereformen har fokus på børns møde med kunst og kultur, et møde der spiller ind på resten af livet.” Mødet med kunst og kultur handler ikke bare om at lære, men også om at opleve. Oplevelser, som giver fantasien kraft, inspirerer os til at lære mere om emnet. De kulturelle oplevelser kan i høj grad tilgodese de børn, som er bogligt svage, og derfor har brug for andre læringsstile og vinkler på stoffet. Viden og dannelse hænger uløseligt sammen og styrkes gennem kendskab til historie, samfund, kunst mm. Formålet er at gøre børnene fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og give dem viden om, hvad det vil sige at bo i et land med demokrati. Alle børn skal have mulighed for at møde kunsten og kulturen og reflektere over oplevelsen. Elevernes innovative og kreative kompetencer skal styrkes, så de kan udtrykke sig kreativt. På det frivillige foreningsniveau får eleverne ikke blot oplevelser og nye vinkler på det faglige stof, men også et indblik i hvad det vil sige, at være en del af et kreativt samfund. Det er gennem de kunstneriske og kulturelle fag, at livets ”store” spørgsmål udforskes.

Uafklarede spørgsmål i forhold til forventningsniveau

Samarbejde mellem skoler og foreningsliv er blevet særlig aktuelt og nævnes igen og igen som en af grundpillerne i skolereformen. Kulturelle Samråd i Danmark ser skolereformen som en spændende mulighed for øget samarbejde, men ser også flere uafklarede spørgsmål og udfordringer ved den nye reform. I hele retorikken omkring skolereformen ligger der en forventning om, at skolen åbner sig mod det omkringliggende samfund og samarbejder med foreningerne. Dog er der ikke sat rammer for de mulige samarbejder – hvilket kan være både godt og skidt, dels da det giver mulighed for at lave tiltag og forløb, som passer skolen og foreningerne uden at være topstyret af bestemte retningslinjer, dels fordi det jo også kan være medvirkende til, at det kan være svært at komme i gang. Med en så diffus beskrivelse som at ”skolen skal åbne sig mod det omliggende samfund og samarbejde med foreningslivet” ligger en klar forventning til samarbejdet, men set fra Kulturelle Samråd i Danmarks side, mangler der en definition af rammerne og en klar italesættelse af forventninger til de frivillige kulturelle foreninger. Derfor har Kulturelle Samråd i Danmark iværksat 2 pilotprojekter, som skal kortlægge samarbejdsmulighederne mellem de frivillige foreninger og skolerne ved at skabe et rum, hvor de to parter kan mødes og finde et fælles fodslag, lære hinanden at kende, forventningsafstemme og arbejde med samarbejdsaftaler.

Kun fantasien sætter grænser

Der er ingen tvivl om, at de kulturelle foreninger har noget særegent at byde på - også i forhold til de fleste museer og kulturelle institutioner, der har velfungerende skoletjenester. En helt væsentligt fordel ved de kulturelle foreninger er fleksibiliteten og muligheden for at indgå i et længerevarende samarbejde samt muligheden for at komme ud på den enkelte skole eller tage på udflugt med eleverne. Mange af de frivillige i de kulturelle foreninger er desuden ældre over pensionsalderen, der også har mulighed for at komme på skolerne i skoletiden. Det er oplagt, at det enkelte kulturelle samråd udarbejder en form for inspirationskatalog, som synliggør for skolerne, hvilke muligheder de har og oplyser dem om, hvilke kulturelle foreninger der er i de kulturelle samråd. De enkelte foreninger i de kulturelle samråd kan også udarbejde forslag, som præsenteres for skolerne med henblik på samarbejde. Samarbejde kan lyde som et stort og tidskrævende ord, men det er op til den enkelte skole og forening at definere rammerne, som kan indrettes efter det, man har ressourcer til. Der kan både være tale om længere forløb eller en enkeltstående aktivitet. Den største udfordring ved samarbejdet er ikke at putte relevant indhold i projekterne og forløbene, men at skabe rammerne og komme i gang. Og det kan både være den enkelte skole og foreningen, der tager kontakt og igangsætter samarbejdet.

”Win-win” situation

”Hvad får vi som forening ud af samarbejdet”, kan nogle samråd måske tænke. Kulturelle Samråd i Danmark mener, man skal se samarbejdet som en udveksling, hvor skolen får spændende aktiviteter og ny viden, og hvor foreningerne kommer bredt ud og møder en ny målgruppe, som normalt kan være svær at få i tale. Det er vist det, man populært kalder en win-win situation. De kulturelle foreninger kan bidrage til at øge elevernes faglige niveau og bidrage med kunstneriske og kulturelle oplevelser. Desuden kan man vise eleverne, at man i de kulturelle foreninger kan brænde for et emne og arbejde demokratisk. Når skolerne inddrager de lokale frivillige kulturelle foreninger i undervisningen, styrker det desuden elevernes kendskab og tilhørsforhold til lokalsamfundet og foreningslivet, og der vil derfor utvivlsomt være en øget mulighed for, at eleverne på et senere tidspunkt bliver aktive i disse foreninger. Kulturelle Samråd i Danmark nærer derfor ingen tvivl om, at den åbne skole, hvor kommunen er forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale foreningsliv, og hvor skolerne skal skabe større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på, kan blive en stor gevinst for både foreningsliv, skolerne og samfundet.

Facebook

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

captcha