EU flag LLP EN-011Alle medlemsstater i EU har en omfattende sektor i civilsamfundet for amatør kunst, frivillig kultur og kunstbaseret voksenundervisning, hvor et utal af kulturelle og uddannelsesmæssige foreninger tilbyder livslang læring for omkring en tredjedel af landenes befolkninger. Her udfolder de aktive megen tid og energi på at skabe frie rum hinsides offentlig styring og markedet for at tilbyde æstetisk læring, personlig og demokratisk dannelse, ligeværd og livsglæde for mange borgere, ikke mindst ældre medborgere.

Blandt områdets talsmænd og andre interessenter tolkes disse foreningsaktiviteter gennemgående ikke ud fra en læringsdiskurs, men traditionelt ud fra en kunstnerisk og kulturel diskurs, og der er ikke nogen udviklet praksis for at dokumentere de kunstbaserede aktiviteter som en læringsaktivitet. Desuden savner området også metoder til at dokumentere relevansen af den kunstbaserede læring for aktiv aldring.


ART-AGE projektet
Det var baggrunden for, at Kulturelle Samråd i Danmark og Foreningen Interfolk tog initiativ til et europæisk Grundtvig læringspartnerskab med titlen "Art based learning and active ageing" (akronym ART-AGE). Projektet løber over perioden august 2012 til juli 2014, og partnerkredsen omfatter fire nationale organisationer for amatørkunst og frivillige kulturelle foreninger, samt to organisationer fra det folkeoplysende område, henholdsvis Kulturelle Samråd i Danmark (DK), Voluntary Arts (UK), Landelijk Kennisinstituut Kuultureducatie en Amateurkunst (NL), Republic of Slovenia Public Fund for Cultural Activities (SI), Löftadalens Folk High School (SE) og Interfolk (DK).

Formålet med projektet er at afdække og udvikle nye metoder til at dokumentere de særlige kvaliteter ved den kunstbaserede læring og herunder dens betydning for en aktiv aldring. Målene har været
• at udveksle viden og erfaringer om kvaliteter ved den kunstbaserede læring i relation til aktiv aldring, i efteråret 2012;
• at afdække og angive nye metoder til at dokumentere det kunstbaserede læringsudbytte, i foråret 2013;
• at afprøve forskellige metoder til at dokumentere den kunstbaserede læring, herunder dens betydning for aktiv aldring, i efteråret 2013;
• at gennemføre et tværnationalt seminar for aktive i partnerkredsens organisationer om projek-tets resultater, i foråret 2014.
Se projektets hjemmeside for mere information - http://www.theloveofit.org/art-age/

En humanistisk læringsdiskurs
Udgangspunktet for partnerskabets arbejde var en fælles viden om, at aktive i amatørkunst og frivillig kultur har et klart læringsudbytte, og de kan også sætte mange ord på det. For eksempel at det rummer skønhed, glæde, lidenskab, sanselighed, følsomhed, fællesskab, frihed eller styrket selvbevidsthed, udviklet fortolkningsregister, forbedret kommunikation, øget fantasi, styrket stemningssans, mere sensuelle udtryk, en forfinet smag, osv.

Men vi så et stort behov for at indarbejde disse mange ord i en mere systematisk læringsdiskurs. Vi er nødt til at afklare og udvikle vores læringsteorier og dokumentationsmetoder i forhold til de æstetiske læreprocesser. Vi må blive bedre til at kunne give svar på vigtige spørgsmål såsom: Hvordan adskiller den kunstbaserede læring sig fra andre former for læring, hvad kendetegner de særlige æstetiske læringskvaliteter, og hvorfor er de vigtige i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, herunder hvilken betydning kan de have for en aktiv aldring?

Heldigvis behøver en sådan teoriudvikling ikke at starte på bar bund. For vigtige (pædagogisk) filosofiske diskurser fra Kant til Habermas og mange flere er baseret på en tredeling af den menneskelige viden i henholdsvis de kognitivt-instrumentale, de moralsk-praktiske og de æstetisk-ekspressive vidensformer og tilsvarende vidensområder for henholdsvis det sande, det gode og det smukke. Denne tredeling af vidensformer og vidensområder har rødder tilbage til antikkens opdeling af vore sjælsevner i fornuft, vilje og følelser.

En pædagogisk teori, der tager udgangspunkt i denne tredeling af læringen og deres integration, vil i sig selv tildele den æstetiske læring en højere, ja sideordnet betydning, og den kan bygge på en teoretisk tradition, der har evnet at sætte ord på de særlige mentale funktioner og kvaliteter, der kendetegner den æstetiske viden, dømmekraft og læring.

Ifølge denne tradition formidler den frie kunstbaserede læring både personlige og universelle erfaringer, og den udvider vores udtryksformer og meningshorisont under frie skabende former. Amatørkunsten og den frivillige kultur har dermed særlige muligheder for at fremme humanistiske grundværdier og æstetiske læreprocesser med et højt dannelsesmæssigt og demokratisk potentiale.

Nye dokumentationsmetoder
Kulturelle Samråd i Danmark og Interfolk har i dialog med en dansk referencegruppe udviklet en foreløbig læringsmodel, der bygger på den nævnte tredeling af læringen i epistemiske, moralske og æstetiske læreprocesser (og deres indbyrdes integrering). Modellen er oversat til et spørgeskema, som er blevet testet af referencegruppen.

Selvom der fortsat er behov for at videreudvikle dokumentationsmetoden, så kan dens styrke være, at den kan belyse og begrunde den æstetiske dimension som en væsentlig del af den samlede læring, både i formelle, ikke-formelle og uformelle læringsområder og for forskellige målgrupper, unge såvel som ældre deltagere. Desuden kan den anvendes til forskellige slags undersøgelser, for eksempel til at sammenligne og afklare, om læringsudbyttet i amatørkunst adskiller sig fra udbyttet i andre foreningstyper i civilsamfundet, eller til at sammenligne læringskvaliteter i de forskellige former for amatørkunst og frivillig kultur.

Sådanne undersøgelser kan også bruges som et modsvar til den ensidige erhvervsrettede dagsorden for livslang læring både i EU og herhjemme, som er blind for vigtige læringsmål i folkeoplysningen og foreningslivet, især for de unikke kvaliteter i amatørkunsten og den frivillige kultur.

Facebook