Så er det nu, man skal melde sig til Kulturelle Samråd i Danmarks årlige landskonference. Konferencen finder sted fra den 21. til den 23. september på
Musisk Center Askov/Askov Højskole, der liggeraskov1 ved Vejen mellem Kolding og Esbjerg.

Kom og hør om, hvordan man arbejder med samskabelse i en kommune og om, hvordan man redder et nedlægningstruet samråd.
Der bliver også tid til erfaringsudveksling med andre samråd, hvor man – i workshops - får lejlighed til at tale om det daglige arbejde i samrådene samt kommentere på landsforeningens aktiviteter. Museumsleder Teresa Nielsen , Vejen Kunstmuseum, vil fortælle om kulturen i Vejen Kommune, og der er mulighed for at få en rundvisning på Kunstmuseet søndag eftermiddag.
Under den fynske kulturaftale ønsker man at styrke de unges deltagelse som kulturarrangører og rollemodeller. Det gør man ved at rekruttere de unge i samtlige ni fynske kommuner til regionens ungekulturråd. Det vil antropolog Tine Sønderby fortælle om.

Og når vi nu er på en højskole, er der naturligvis også afsat tid til et par sange fra højskolesangbogen.

Se program og tilmelding her!

Facebook