Kulturelle Samråd i Danmarks årlige kulturkonference fandt dette år sted i den Europæiske Kulturhovedstad 2017, Aarhus. 49 deltagere blev fredag den 22. september budt Lounge 2velkommen af landsforeningen og Samrådet for amatørkultur i Aarhus, som i fællesskab var værter for konferencen, og som i første programpunkt præsenterede lokalpolitikerne, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, formand for kulturudvalget i Aarhus byråd, Steen B. Andersen (s) samt Torben Dreyer fra FO og Folkeoplysningsudvalget i Aarhus, der diskuterede, hvad det at være kulturhovedstad betød for kulturen og for de kulturelle foreninger i byen.

Godsbanen
Lørdag gik turen til fremvisning af og foredrag om Godsbanen og DOKK1, der begge er byens kulturelle kraftcentre. Godsbanen er centrum for alskens kulturelle aktiviteter med værksteder, produktionslokaler, grupperum, udstillingsrum, mødelokaler, Godsbanen3scene/produktionsrum, øvelokaler samt med store fællesarealer, der flittigt bliver brugt af byens borgere.

 DOKK1
 - er byens nye biblioteksbygning med en imponerende beliggenhed ud til havnen. Her kan byens borgere – foruden at gøre brug af biblioteket med alle dets muligheder – også opleve koncerter, foredrag, udstillinger m.m.

 Musik gennem byen
På gåturen gennem byen trakterede medlemmer af Samrådet for amatørkultur i Aarhus på folkedans, Folkedanskorsang, harmonikamusik m.v., så man fik et billede af den mangfoldighed, samrådet repræsenterer.Aarhus 2017

Den Gamle By
Søndag fik konferencens deltagere en rundvisning i Den Gamle By inden den årlige generalforsamling, der foregik i
Helsingør Theater, og konference sluttede af med et besøg på Moesgaard Museum, hvor museumsinspektør Pouline Asingh fortalte om, hvordan man bygger en udstilling op, nemlig med det, at ville fortælle en historie som det vigtige omdrejningspunkt.

Foto: Verner Bylov Larsen

Facebook