Kulturelle Samråd i Danmark har indledt et samarbejde med Arbejdernes Landsbank om kurser til bestyrelsesmedlemmer. Kurser i henholdsvis ”foreningsregnskab” og ”bestyrelsens ansvar” kan rekvireres hos Arbejdernes Landsbank.

Kurserne er gratis, og de afholdes over hele landet.

Tidspunkt og sted aftales med og rekvireres direkte hos bankens kundekonsulent Carsten Hansen på tlf. 38 48 47 68, mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

De to typer kurser, der afholdes, er:

Grundkursus i foreningsarbejde
Det kan være hårdt og tidskrævende at være kasserer, hvis man ikke er regnskabsuddannet. Derfor tilbyder vi alle kasserere og revisorer mulighed for at deltage i kurset, der bl.a. omfatter en grundlæggende gennemgang af dobbelt bogholderi, budgetlægning og driftsregnskab. På kurser udleveres en gratis regnskabsbog.
Kurset varer ca. 5 timer.

Kursus om bestyrelsens ansvar
Ikke alle kender det ansvar, der følger med, når man bliver medlem af en bestyrelse, og det uanset om der er tale om en lille forening eller en stor virksomhed. Vores kursus om bestyrelsens ansvar henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i enhver klub eller forening. Ud over ansvaret kommer vi ind på emner som skatteregler, vedtægter og hvilke forsikringer, der er nødvendige. På kurset kan man gratis rekvirere Kulturelle Samråd i Danmarks foreningshåndbog så længe lager haves.
Kurset varer ca. 2 – 4 timer.

Facebook